DARK SKY

Teater Møn  og lokale Dark Sky guider tilbyder teaterforestilling og mørkeoplevelse på særlig stjerneskudsaften. 

 

 

Søndag d. 13. december er højdepunktet for den årlige meteorsværm Geminiderne. Med op til 120 stjerneskud i timen på himlen er aftenen det optimale tidspunkt at komme ud og opleve Dark Sky på Møn.

De uddannede Dark Sky guider Kenneth Lau Rentius, Morten Pihl, Lise Langvad og Susanne Rosenild har derfor indgået samarbejde med Teater Møn om at komme ud til dem på det mørke Østmøn netop denne aften.

Teaterforestillingen Alice fra Eventyrland vises for publikum kl. 15-16 med efterfølgende teselskab og loppemarked frem til kl. 17. 

Fra kl. 17 begynder Dark Sky aktiviteterne i Teater Møns gamle have, den tidligere skolehave. Med masser af udkig til himlen og til havet og bakkerne omkring. 

Der vil være mulighed for at opleve og høre om dyrelivet i naturens mørke, få historier om menneskets forhold til mørket og himlen gennem tiderne og på denne unikke stjerneskudsaften vil himlen også være i fokus. Publikum kan ligge på græsset på egne medbragte tæpper med egne. kikkerter og kigge op i himlen og bare vente på at stjerneskuddene begynder at vise sig imens Dark Sky guiderne vil fortælle om hvad der kan ses på himlen. 

Dark Sky guiderne vil denne aften have forskelligt mørkeformidlingsudstyr med, fx kikkerter. Udstyret er bevilget af Friluftsrådet i forbindelse med puljen ”Vores Natur”, så at det naturlige mønske Dark Sky mørke kan blive mere kendt blandt lokalbefolkningen og for turister.

Der vil altså på denne aften være mulighed for både kulturoplevelser og Dark Sky oplevelser. 

 

Dark Sky Guide Kenneth Lau Rentius fortæller om dette tidspunkts særlige himmelfænomener

”Geminiderne er kongen af meteorsværme. Den anses af mange for at være den bedste meteorsværm på himlen og kan leverer op til 120 flerfarvede meteorer i timen når det er højest. Det er resterne af asteroiden 3200 Phaethon, som blev opdaget i 1982. Sværmen ses hvert år fra 7.-17. december og i år topper den omkring den 13-15. december. Sværmen er opkaldt efter det stjernebillede de udspringer fra nemlig Geminiderne – stjernebilledet Tvillingerne”.

 

Der er taget hensyn til at coronaforholdsregler kan overholdes.

Billetter til forestillingen Alice i Eventyrland kan købes på TEATERBILLETTER.DK 

Billetter til Dark Sky aktiviteterne kan købes på naturguidemoen.billetexpressen.dk.

Læs mere om Dark Sky Park på Møn og Nyord på visitmoen.dk/dark-sky

KONTAKT

TEATER MØN &

ASTERIONS HUS

KLINTHOLM HAVNEVEJ 52

4791 BORRE

info@asterionshus.dk

22921332

  • Facebook
  • Instagram

TILMELD NYHEDSBREV