
HUS PÅ HUS
Ny forestilling af Asterions Hus/Teater Møn
Produceres i efteråret/vinteren 2022, med visning d. 22. dec. og endelig premiere 7. marts 2023
Hus på Hus er en blanding af objektteater, musikalsk og fysisk performance. Med historiefortælling og visuelle overraskelser.
7 generationer af pianister gifter sig ind i 7 forskellige huse. Historien udfolder sig igennem et historisk forløb fra guldalder, over romantikken og 2. verdenskrig til nutid. Personlige historier og skæbner er spundet ind i hinanden, med sprækker i tiden.
Rummene i dukkehusene transformeres fra lille til stor skala, så de kan fylde hele scenen. Forskellige tider, forskellige virkeligheder. Historie og historiefortælling. I harmoni og disharmoni, magisk realisme og utopi i et poetisk univers.
Medvirkende: Tilde Knudsen, Peter Kirk
Instruktør: Peter Kirk
Komponist: Klaus Risager
Producent: Asterions Hus
Forestilingen er produceret med tilskud fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, og William Demant Fonden

