MACBETH

Forestillingen spillede for fulde huse d. 14. & 15. februar 2020. Vi er glade for den store opbakning, og ser nu frem til at byde indenfor til andre forestillinger hen over sommeren! 

Læs mere om Macbeth på www.asterionshus.dk

MACBETH på Teater Møn

Dato & tid: Fredag 14. februar og lørdag 15. februar kl. 19.30

Varighed: 70 min.

Alder: fra 14 år og op

Medvirkende: Tilde Knudsen, Peter Kirk

Instruktør: Emil Hansen

Producent: Asterions Hus

Magt, begær, mord og skyld – alt er som du kender det, og alligevel er intet som du forventer det, når Asterions Hus har haft fingrene i Shakespeares Macbeth.

 

Oplev skuespillere og ægtepar, Tilde Knudsen og Peter Kirk, når de tager favntag med et af teaterhistoriens absolut mest dysfunktionelle ægteskaber.

Filmelskere såvel som teaterelskere vil nikke genkendende, når historien kommer til live i et rablende univers med tråde til alt fra gysermesteren Hitchcock og Coppola’s Godfathertil danske filmskatte som Morten Korch og elskede børneklassikere

En klassiker som du aldrig har fået den før.

Med historien om det elskende par, der gør sig til kongemordere og siden ædes op af skyld og dårlig samvittighed er der gang i de klassiske Macbeth-temaer som begær, magt og skyd. For hvad sker der med os, når vi sætter os ud over menneskelig moral? Og når vi forbryder os mod andre?

Men selv om det er det tunge Macbeth-gods, der er grundstenene i Asterions Hus' opsætning, er der tale om en forestilling langt fra den klassiske. Publikum vil opleve, at den klassiske Macbeth splittes til atomer – i et legende, sanseligt og eksperimenterende rum med lige dele tyngde og lethed.

 

FORESTILLINGEN HAVDE PREMIERE I MARTS 2019 PÅ TEATERØEN

 

ANMELDERCITATER: ​

"Asterions Hus' version med Peter Kirk og Tilde Knudsen ligner ikke noget andet. Emil Hansen styrer løjerne sikkert i havn. Det er virtuost. Det er gribende og uforligneligt."

 

Michael Svennevig, Ørkendrømme

 

"Peter Kirk og Tilde Knudsen er mestre i de små værker, der som stiløvelser bliver skudt ud i hovedet på publikum, med dryppende blod."

Casper Koeller, Sceneblog

 

”Jeg har mange gange sukket over, at teatrene ikke følger med i, hvad der sker omkring os. Ikke mindst når det gælder formen. En klar trend i film og tv-serier ala ‘Stranger Things’ er intertekstualitet. Dvs. at et værk refererer til et andet. Denne opsætning var proppet med det. Det var lidt som at se ‘Ready Player One’ – og det var superfedt!

Jais Ikkala, Kulturformidleren 

”Samspillet er som altid vældig fysisk, og de to fungerer, så det gnistrer på scenen.”

​Gudrun Hagen, Teateravisen

ROSER TIL TEATERØEN

Macbeth. Sjov? Uforudsigelig?

Det er næppe de ord der først falder en ind. Men på Teaterøen er det- Der leger man. Med ordene. Sproget. Referencerne. Tilskuernes tilstedeværelse.

……….

Det skal opleves. Så den endelige konklusion? Godt underholdt? Si/Qui/Doch/Ja Yessir.

Christianshavneren​

KONTAKT

TEATER MØN &

ASTERIONS HUS

KLINTHOLM HAVNEVEJ 52

4791 BORRE

info@asterionshus.dk

22921332

  • Facebook
  • Instagram

TILMELD NYHEDSBREV